|
Fakta om de københavnske folkeskolers økonomi
København er 12. dyreste kommune ud af 29 i Region Hovedstaden målt ved nettodrifts-udgifter pr. elev i 2008/09 (Kilde: KL’s Kommunalstatistiske Meddelelser 2010).
Nettodriftsudgifterne pr. elev i København er steget med 5 pct. fra 2004/05 til 2008/09, mens forbrugerpriserne er steget med 9,9 pct. fra 1. august 2004 til 1. august 2008 (Kilde: KL’s Kommunalstatistiske Meddelelser 2010 og Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks).
Københavns udgifter til undervisningspersonale pr. elev er 3. højest i 6-byerne[i], men ligger 657 kr. under gennemsnittet for de øvrige byer (Kilde: 6-by nøgletalsrapporten for 2009).
København har den 5. højeste klassekvotient (børnehaveklasse - 9. klasse) ud af 29 kommu-ner i Region Hovedstaden i 2008/09. Klassekvotienten er vokset med 1,8 elev i København siden 2003/04 (Kilde: KL’s Kommunalstatistiske Meddelelser 2009).
København har den højeste klassekvotient (børnehaveklasse - 10. klasse) i 6-byerne. Kvotienten er 1,6 elev højere i København end gennemsnittet for de øvrige byer. (Kilde: 6-by nøgletals-rapporten for 2009).
København har den højeste andel af tosprogede elever i 6-byerne (børnehaveklasse - 10. klasse) – 31,5 pct. mod 13,8 pct. i gennemsnit for de øvrige byer (Kilde: 6-by nøgletals-rapporten 2009).
København har den højeste privatskolefrekvens i 2008/09 i 6-byerne – 25,7 pct. mod 12,7 pct. i gennemsnit i de øvrige byer (Kilde: 6 by nøgletalsrapporten 2009).
Antallet af børn på 6-15 år stiger med 351 fra 1. januar 2010 til 1. januar 2011 (Kilde: Københavns Kommunes Koncernservices Statistik 23. marts 2010).
Der vil være 140 færre lærere og 10 færre børnehaveklasseledere på de københavnske folkeskoler i skoleåret 2010/11 i forhold til 2009/10 (Kilde: Prognose på baggrund af besvarelser fra 55 pct. af tillidsrepræsentanterne i KLF’s spørgeskemaundersøgelse april 2010).
På landsplan er udgifterne pr. elev samlet set faldet med 380 kroner fra 2002 til 2009.
For undervisningen på de almindelige folkeskoler er udgifterne pr. elev faldet med 3.301 kr. i samme periode, hvilket svarer til et fald på 6 pct. (Kilde: BDO Kommunernes Revi-sion, maj 2010).
Danmark investerer 5. mest i OECD til skolernes undervisning i 1.-6. klasse og 10. mest til undervisningen i 7.-10. klasse (Kilde: OECD’s Education at a Glance 2009 / Berlingske Tidende 11. juni 2010).
Få tallene som PDF-fil her.
[i] 6-byerne (de seks største byer i Danmark) er København, Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers.
Københavns Lærerforening, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C, Tlf. 33 22 33 22 |